Steamworks-dokumentation
Trailere

En nyere version er tilgængelig på engelsk

Den engelske version af denne side er blevet opdateret, efter denne oversættelse blev udgivet.

Klik her for at se den engelske version af siden.

Oversigt

Du skal som en del af udgivelsesprocessen på Steam overføre en trailer for dit produkt. Trailere vises øverst på dit produkts butiksside og er ofte en af de første ting, som dine potentielle kunder får at se.

TrailerExample.jpg

Bedste fremgangsmåder

Trailere er vigtige i forbindelse med markedsføring af dit produkt på Steam. Det er en god idé at overveje de sammenhænge, som din trailer vises i. Kunden kan f.eks. være på vej igennem sin opdagelseskø for at se på spil, som vedkommende får anbefalet, og du har mindre end 10 sekunder til at gøre indtryk. Eller måske ser kunden din trailer uden lyd. Du skal overveje, hvor lang tid det tager kunden at stifte bekendtskab med dit produkt, og om det overhovedet er muligt uden lyd.

Spiltrailere først

Det er vores erfaring, at de fleste Steam-brugere kigger efter, hvordan det er at spille dit spil. Derfor anbefaler vi, at den første trailer, du viser på din butiksside, primært demonstrerer, hvordan spillet spilles, hvad man skal gøre i spillet, og hvilket perspektiv spillet spilles i. Det kan også være en fordel at have grænsefladeelementer i spillet synlige under disse videoer af spillet. Gameplayvideoer er en god måde for spillere hurtigt at identificere, om de er interesseret i at kigge efter flere oplysninger om dit spil.

Kategoriser dine trailere

Du kan vælge en kategori for hver trailer og angive, om traileren primært er gameplay, cinematisk indhold, en teaser eller en blanding. Denne kategori bliver vist sammen med dit indtastede trailernavn i videoafspilleren på spillets butiksside for at hjælpe spillere med at identificere de videoer, de er mest interesserede i at se.
  • Generel/cinematisk: De fleste trailere hører til denne kategori. De viser som regel en blanding af forhåndsgengivet video, logoer, titelskærme, udmærkelser og måske gameplay i begrænset omfang.
  • Teaser: En kort video, som ofte udgives, når et spil først annonceres. Typisk viser den ikke så meget af spillet, men teaser i stedet titlen, den intellektuelle ejendom (IP'en) eller franchisen.
  • Gameplay: Når en trailer primært består af gameplay og viser brugeren, hvordan det er at spille spillet fra spillerens perspektiv.
  • Interview/udviklerdagbog: Dokumentarvideo eller interview.

Håndter rækkefølgen af dine trailere

I grænsefladen til trailerhåndtering kan du trække og slippe for at ændre rækkefølgen, som videoerne vises i på spillets butiksside. De første to gyldige trailere bliver vist for spillerne før skærmbillederne, og resten af trailerne vises efter skærmbillederne.

Flere detaljer

Se denne præsentation fra Steam Dev Days 2016, som beskriver generelle bedste fremgangsmåder vedr. trailere:
https://www.youtube.com/watch?v=eok0W1nKjM0&t=14m41s

Sådan uploader du en trailer

For at uploade dine trailere skal du åbne Butikssideadministrator > fanen "Trailere". Traileren skal være i den højeste kvalitet, du har, dvs. op til 1920 x 1080 opløsning, 30/29,97 eller 60/59,94 fps, høj bithastighed (5.000+ Kbps) og indeholdt i beholderfiler af typen .mov, .wmv eller .mp4. H.264-video og AAC-audio foretrækkes, men vi kan udføre transcoding fra mange formater. Et højde-/breddeforhold på 16:9 foretrækkes, da Steam-klienten er optimeret til bredformat, men 4:3 accepteres også. Bemærk, at lyd bliver filtreret ned til almindelig stereo, når vi omkoder videoerne.

Avancerede indstillinger

De avancerede indstillinger kan bruges, hvis du har trailere på flere sprog eller vil begrænse dem til bestemte lande. Du har ikke brug for de avancerede indstillinger, hvis din trailer skal være synlig i alle lande og på alle sprog.

Du kan indstille sproget, som specifikke trailere viser til kunderne, der har deres indstillinger konfigureret til det pågældende sprog. Grundvideoen bør være indstillet til den engelske trailer, hvis du har trailere på flere sprog. Se Lokalisering og sprog for at få flere oplysninger.

Hvis du har PEGI- og ESRB-klassificerede videoer, der kun skal vises i bestemte lande, kan du begrænse trailerens synlighed til bestemte lande ved at bruge ISO 3166-1 alpha-2-sprogkoder. (Eksempel: DK,DE,FR,US,CA,)

Ofte stillede spørgsmål

Sp. Kan jeg udgive mit spil, mens min trailer bliver kodet?

Sv. Nej, du kan ikke udgive dit spil, mens en trailer er ved at blive konverteret. Sørg for, at du har nok tid til at uploade og konvertere en trailer, før du forsøger at udgive dit spil. Hvis du allerede er begyndt at konvertere en trailer og har brug for at udgive dit spil, skal du annullere din traileranmodning og starte forfra, efter dit spil er blevet udgivet.

Sp. Hvad gør jeg, hvis min trailer sidder fast under konverteringen?

Sv. Trailerbehandlingssystemet arbejder med en FIFO-kø. Hvis der er en lang kø af trailere foran din, kan det tage nogle timer at færdiggøre konverteringen. Positionen i køen rapporteres for hver enkelt trailer på fanen "Trailere". Bemærk: Sletning/genindsendelse vil flytte traileren om bagest i køen.

Sp. Hvad gør jeg, hvis trailerbehandlingen resulterede i en fejl?

Sv. Den mest almindelige årsag til, at en trailer fejler, er videomaterialets opløsning. Sørg for at bruge en almindelig opløsning som f.eks. 1920 x 1080 eller 1280 x 720 for at undgå problemer under den efterfølgende bearbejdning. Et andet almindeligt problem er en ikke-understøttet lydsamplingshastighed (brug 44 kHz eller 48 kHz).

Sp. Hvad er en mikrotrailer, og hvordan laver man en?

Sv. Mikrotrailere er videosløjfer på seks sekunder, der viser højdepunkterne fra et spils trailer til brug i hele Steam-butikken samt i de forskellige kategorihubs, på særlige udsalgssider og på startsiden under sæsonbegivenheder. Steam genererer et spils mikrotrailer baseret på den første synlige video på spillets butiksside. Det foregår ved at tage seks klip på 1 sekund fra forskellige punkter i videoen og stykke dem sammen.

Forudindstillinger til Adobe Media Encoder

Download disse forudindstillinger til Adobe Media Encoder CC for at oprette Steam-kompatible videofiler. Forudindstillingen, der skal bruges, er:
  • H.264 Video (20Mbs) with AAC Stereo Audio (192Kbps).