Steamworks-dokumentation
Udgivelsesdatoer
Dit kommende spils udgivelsesdato i Steamworks tjener to formål: at fortælle spillere, hvornår de kan forvente, at dit spil udkommer, og at tilføje dit spil på listen over kommende udgivelser. Du kan tilpasse, hvordan disse datoer vises indenfor et sæt af indbyggede indstillinger på Steam.

release_dates_example1

Angiv dit spils udgivelsesdato

Udgivelsesdatoen kan indstilles via spillets landingsside i Steamworks. I højre side på landingssiden er der en sektion kaldet "Angivet udgivelsesdato". Klik på redigeringsikonet for at opdatere udgivelsesdatoen.

Visning af dato til spillere

Du skal angive den præcise tilsigtede udgivelsesdato, som ikke direkte er synlig for spillere. Udover dette kan du også angive den ønskede visning i butikken ud fra fem alternativer – med frihed til at justere mellem disse muligheder, som det passer dig bedst før udgivelse.

  • Den præcise dato. "24. aug. 2023"
  • Måned og år. "August 2023"
  • Kvartal i kalenderåret. “3. kvartal 2023”
  • Året. "2023"
  • Ingen dato. “Kommer snart”

Og for hver af disse muligheder vil kunder se en oversat og regionalt tilpasset visning.

DateStorePageDisplay.jpg

Hvordan udgivelsesdatoer påvirker placering på lister

Hvert af disse visningsformater kan påvirke, hvor dit spil vises på lister over kommende spil, da vi ikke ønsker at afsløre den præcise dato, som du har angivet internt. Så for hver visningsmulighed viser vi spillet på lister med den senest mulige dato indenfor det pågældende datointerval.

Hvis du for eksempel vælger "Måned og år", vises dit spil på lister, som om du havde valgt den sidste dag i måneden. Hvis du vælger at vise kvartalet, vises dit spil på lister ud fra den sidste dag i det pågældende kvartal. Og hvis du vælger ikke at vise nogen dato overhovedet, vises dit spil på lister efter alle andre spil, som har mere specifikke datoer angivet.

Hvis du er forvirret eller nervøs over dette, og du ønsker rådgivning til visning af udgivelsesdatoer, er du velkommen til at kontakte os når som helst.

Ofte stillede spørgsmål

Sp. Skal jeg stadigvæk angive en specifik udgivelsesdato?
Sv. Ja. Du skal stadigvæk angive en tiltænkt udgivelsesdato, som hjælper os med at forstå sådan cirka, hvornår du stiler efter at udgive spillet, også selvom du vælger ikke at dele den præcise dato med kunderne. Vi bruger også denne dato til at generere beskeder (som invitationer til at deltage i Steams forfestival eller påmindelser om at indsende builds til gennemgang forud for udgivelse).


Sp. Kan jeg ændre mit spils udgivelsesdato?
Sv. Du kan ændre dit spils udgivelsesdato op til to uger før den angivne dato. Når du er indenfor de sidste to uger af udgivelsen, begynder dit spil at blive vist på lister over kommende udgivelser. Når først denne synlighed er begyndt, kan du ikke længere justere udgivelsesdatoen. Vi sender en påmindelse før denne deadline, så du kan justere datoen efter behov.


Sp. Hvad er fordelene ved at afstemme forventninger omkring udgivelsesdato?
Sv. For det første er pressen, medierne, streamerne osv. interesserede i at snakke med deres publikum om kommende spil, og det er nyttigt for dem at vide, hvis et spil udkommer i næste uge eller næste år. Der er også en masse funktioner i butikken og værktøjer på Steam, som et spil med fordel kan bruge til at skabe opmærksomhed forud for udgivelsen:
  • Synlighed på lister og sider såsom Populære kommende spil afhænger af udgivelsesdatoen.
  • Spillere, som er interesserede i dit spil, vil tilføje det til deres Steam-ønskeliste, så de får en notifikation, når det udkommer.
  • Nogle Steam-begivenheder såsom Steams forfestival er kun for spil, som endnu ikke er udgivet.

Sp. Kan jeg udgive mit spil i weekenden?
Ja, du kan udgive i weekenden, men det er ikke noget, vi generelt anbefaler. Datovælgeren i Steamworks skjuler med vilje weekender som dato, du kan vælge på forhånd som planlagt udgivelsesdato, da Steam-teamet ikke er til rådighed til at hjælpe med eventuelle problemer. Men når blot dit spil er blevet gennemgået og er klar til udgivelse, vil udgivelsesknappen være tilgængelig, og du vil kunne udgive i weekenden, hvis du virkelig ønsker det.

Sp. Hvor kan jeg lære mere om udgivelsesdatoer og "Kommer snart"-tilstanden på Steam?
Sv. Den fulde dokumentation kan findes her: https://partner.steamgames.com/doc/store/coming_soon