Steamworks-dokumentation
Livestreaming
Kort opsummering
Sæt en livestreaming op, så den vises på dit spils butiksside, udviklerside eller siden for særlige tilbud.
Integreringsniveau
Steam tilbyder grundlæggende streaming af dit spil som en del af platformen. Streaming via webcam kræver webstedskonfiguration og et tredjepartsværktøj såsom OBS

Indholdsfortegnelse

LivestreamingDenne side
Opsætning af streamingKrav, opsætning og konfiguration
Streaming af demoerLivestreaming af en spildemo til din butiksside
Statistik og rapporteringStatistikker over antal seere ved tidligere streaminger
Ofte stillede spørgsmålOfte stillede spørgsmål om broadcasting på Steam

Broadcasting på Steam

Steam tilbyder en funktion til at streame indhold til Steam-klienten og webbutikken. Det mest almindelige eksempel på denne slags indhold er live gameplay, men det kan også være udviklerpaneler, dokumentarer om spil eller udvikleres historie m.m.

Streamet indhold vises på spillets butiksside og i broadcasthubben i sektionen Fællesskab. Hvis en streaming er populær, vises den også på startsiden.

Baseret på feedback, vi har fået fra partnere, er der flere fordele ved at streame live gameplay. Udvikleren/udgiveren kan:
  • engagere målgruppen
  • udvide fanbasen
  • hjælpe nuværende spillere med at udforske hele spillet
  • skabe interesse i fællesskabet for opdateringer

Broadcastfunktioner på Steam

Broadcasting er en gratis service, og alle partnere har adgang til det, uden at det koster ekstra.
Den følgende funktionsliste er ikke udtømmende:

  • Gør det muligt at streame live eller forudoptaget indhold på dine Steam-produktsider
  • Viser automatisk tagget "Direkte", hvor det er relevant i Steam-butikken
  • Populære streaminger vises på startsiden i Steam, hvilket trækker trafik til streamingerne
  • Steam-chat er integreret i streamingoplevelsen
  • Kan uden problemer integreres i dine eksisterende broadcastplaner via multistreaming (streaming på samme tid til forskellige platforme)
  • Giver en rig broadcastoplevelse med lyd og grafiske overlays (webcam, logoer, meddelelser osv.)
  • Anvender open source-teknologi (OBS)

Her er et skærmbillede af en broadcast på Steam:

Screengrab.JPG

Sådan fungerer det

Streaming til Steam kræver brug af streaming- og optagelsesprogrammer såsom gratissoftwaren OBS (Open Broadcaster Software). Streameren skal installere OBS på sin computer og enten streame gameplayet direkte eller streame eksisterende videofiler. Streamingvideoen med lyd og overlays (hvis der er nogen) fra streamerens computer sendes enten direkte til Steam-klienten og webbutikken eller til en multistreamingudbyder såsom Restream.io, som deler den i flere streaminger til forskellige platforme (f.eks. Steam, Twitch, YouTube, Facebook, Mixer osv.).

Her er en illustration af, hvordan det fungerer:

Schematic2.JPG

Sådan kommer du i gang

Udgivere eller udviklere kan komme i gang med at broadcaste til Steam ved at gøre følgende:
  1. Planlæg dine broadcasts, og lav en tidsplan
  2. Opret en konto på Restream.io, hvis du vil broadcaste til flere platforme (f.eks. Twitch, Steam, Mixer, YouTube osv.)
  3. Konfigurer indstillingerne, og lav en lille teststreaming
  4. Find en streamer/influencer
  5. Sæt Steam-konti for streamere af de spil, som du planlægger streame, på din tilladte liste
  6. Moderer chatten
  7. Indsaml feedback (valgfrit, men vigtigt)