Steamworks-dokumentation
Seerstatistik over broadcasts
Når du har kørt en livestreaming på Steam, kan det være, du ønsker at indsamle seerstatistikker for at afgøre, hvor langt du er nået ud med din streaming. Hvis du logger ind med kontoen, som blev brugt til streamingen, kan du gå til siden broadcasthistorik for at se disse data. Steam måler og præsenterer det maksimale antal samtidige seere, det samlede antal seere, gennemsnitlig seertid og samlet seertid for alle seere.

Koncepter

På broadcasthistoriksiden kan du se en tabel med to typer af rækker: Broadcastsessioner og uploadsessioner.

  • Broadcastsession – Denne oprettes af Steam, når du starter en livestreaming, og fortsætter med at eksistere i mindst fem minutter, efter du stopper streamingen. Den sporer alle brugere, som er logget ind OG ikke logget ind, som enten ser streamingen nu eller har set streamingen. Betragt broadcastsessionen som en beholder til alle dine uploadsessioner, som entydigt samler alle seerstatistikker.
  • Uploadsession – Denne oprettes hver gang, du laver en uploadstreaming med Steam og sporer videoen og lyden, som sendes til Steam. Hvis din netværksforbindelse afbrydes, lukkes uploadsessionen automatisk. Størstedelen af moderne streamingsoftware vil automatisk oprette en ny forbindelse og fortsætte streamingen. Denne nye forbindelse opretter en ny uploadsession, og den vil automatisk associere sig selv med en eksisterende broadcastsession (hvis en eksisterer).

Tabel over historik

Det følgende billede er et eksempel på en tabel over broadcasthistorikken. Den første række i dette eksempel er broadcastsessionen, som viser antallet af seere til dine livestreaminger. Det er også tre ekstra rækker. Hver af dem er en ny sekvential uploadsession. Hvis du har mere end én uploadsession, betyder det, at den underliggende streaming blev afbrudt og derefter genetableret, før der var gået fem minutter.

BroadcastHistory

Oplysningssider

Hvis du klikker på Oplysninger til sidst i disse rækker, udvides rækkerne, så du kan se dataene. Broadcastsessionen viser for eksempel data om det overordnede seertal for hele begivenheden på tværs af alle sekventielle uploadsessioner. Dette fanger alle unikke seere på tværs af alle uploadsessioner uden afbrydelser, som er længere end 5 minutter.

Snag_4cd501a.png

Uploadsessionen udvides for at vise specifikke detaljer for en kontinuerlig uploadstreaming til Steam. Dette inkluderer videoopløsning, hvornår denne streaming startede og stoppede (varighed) og muligvis fejl. Dette viser også en graf over samtidige seere under hele uploadsessionen.

Steam slår automatisk omkodning til, når en uploadsession har mere end 10 samtidige seere. Omkodning betyder, at der laves en mindre version af den samme video. Hvis din inputvideostreaming for eksempel var 1080p, vil omkodning højst sandsynligt give en opløsning på 720p, 480p eller 360p. En mindre videostørrelse forbedrer den overordnede oplevelse for brugere med langsommere netværksforbindelse.

Snag_4d100ae.png

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad nu, hvis min spilkapsel mangler? – Hvis du ikke kan se din spilkapsel på historiksiden, betyder det, at det pågældende "AppID" ikke var sat op på broadcastens uploadside. Dette forhindrer livestreamingen i at blive vist på butikssiden og forhindrer den rette kategorisering af streamingen på Steam-fællesskabssiden.
  • Hvor langt tilbage går historikken? – Vi viser kun broadcastdata fra de seneste 30 dage.
  • Hvis en enkelt bruger ser to separate uploadsessioner, tæller det så som to seere? – Vi viser de samtidige brugere over tid med uploadsessioner, men det faktiske antal af unikke seere tælles ved antallet af broadcastsessioner. Hvis den samme seer ser to forskellige uploadsessioner for den samme broadcastsession, tælles de derfor kun som én unik seer.