Det følgende er de grafiske standardassets til butikken. De fleste af dem er nødvendige, når du konfigurerer dit spil på Steam.
Regler for butikskapsler
VIGTIG BEMÆRKNING: Se
Regler for grafiske assets for vigtige regler om, hvad der kan og ikke kan inkluderes i grafiske assets.
Skabeloner til butikskapsler
Skabeloner | Download skabeloner til dimensionering og placering af tekst på butikssideassets. |
Indhold | - Headerkapsel
- Lille kapsel
- Hovedkapsel
- Vertikal kapsel
- Skærmbilleder
- Sidebaggrund
- Assets til bundter
|
Headerkapsel Påkrævet
Anvendelse: Denne kapsel vises øverst på butikssiden i sektionen "Anbefalet til dig", i oversigtsvisninger i Big Picture-tilstand og under "Dagens tilbud", hvis det er relevant.
Design: Dette billede bør fokusere på brandingen af dit produkt. Det bedste resultat opnås ved at bruge den samme visuelle identitet, som der bruges til detailemballage eller i markedsføring. Sørg for, at logoet og spilnavnet tydeligt kan læses.
Størrelse: 460 px x 215 px Der genereres automatisk et billede på 292 px x 136 px ud fra dette.
Lille kapsel Påkrævet
Anvendelse: Bruges til diverse lister på Steam. Søgeresultater, topsællerter, nye udgivelser osv.
Design: Disse er små, så det bedste resultat opnås ved at fokusere på, at logoet tydeligt kan læses.
Størrelse: 231 px x 87 px Der genereres automatisk to mindre kapsler på 120 px x 45 px og 184 px x 69 px ud fra dette.
Krav: Logoet skal nemt kunne læses på små kapsler, også i den mindste størrelse. I de fleste tilfælde betyder det, at logoet næsten fylder den lille kapsel.
Hovedkapsel Påkrævet
Anvendelse: Dette billede vises øverst på startsiden i Steam-butikken i billedkarrusellen.
Design: Det bedste resultat opnås ved at bruge den visuelle identitet og det logo, der bruges på detailemballage eller i markedsføring. Brug ikke citater eller tekststrenge udover titlen på dit spil. Logoet bør kunne læses tydeligt i forhold til baggrunden. Billedet skal straks fortælle kunden noget vigtigt om spillet. Det bør fokusere på det grafiske og give brugeren et indtryk af gameplayet.
Størrelse: 616 px x 353 px
Vertikal kapsel Påkrævet
Anvendelse: Dette billede kan vises øverst på forsiden under sæsonudsalg og på andre nye udsalgssider.
Design: Det bedste resultat opnås ved at bruge den visuelle identitet og det logo, der bruges på detailemballage eller i markedsføring. Brug ikke citater eller tekststrenge udover titlen på dit spil. Logoet bør kunne læses tydeligt i forhold til baggrunden. Billedet skal straks fortælle kunden noget vigtigt om spillet. Det bør fokusere på det grafiske og give brugeren et indtryk af gameplayet.
Størrelse: 374 px x 448 px
Skærmbilleder Påkrævet
Skærmbilleder bør kun vise spillets gameplay. Det betyder, at du skal undgå at bruge konceptkunst, forudrenderede cinematiske stillbilleder eller billeder, der indeholder priser, markedsføringstekst, skriftlige produktbeskrivelser osv. Vis kunderne, hvordan dit spil rent faktisk er at spille. Billeder af menuer bør kun inkluderes, hvis de er en unik komponent i spillet. Hvis du viser spillets brugergrænseflade, kan det hjælpe spillere med at forstå, hvordan de skal interagere med spillet.Anvendelse: Skærmbilleder vises på din butiksside og på andre sider, hvor dit spil kan fremhæves, f.eks. på startsiden i Steam. Du skal uploade mindst 5 skærmbilleder af dit spil.
Design:- Formatering: Det bedste resultat opnås med skærmbilleder i høj opløsning og widescreen-format. Billeder, du uploader i skærmbilledsektionen på butikssiden, skal være skærmbilleder, der viser dit spil. Det betyder, at du skal undgå at bruge konceptkunst, forudrenderede cinematiske stillbilleder eller billeder, der indeholder priser, markedsføringstekst eller skriftlige produktbeskrivelser. For elementer såsom markedsføringstekst, priser, du gerne vil vise frem, eller beskrivelser af din Deluxe-udgave, skal du bruge de specifikke pladser, der allerede er tilgængelige på butikssiden, i stedet for at tage det med i dine skærmbilleder.
- Oversættelse: Hvis du vil uploade oversatte versioner af et skærmbillede, skal du trække de andre versioner af skærmbilledet over på billedets miniature. Sprognavnet kan bruges som suffiks for at give brugergrænsefladen et hint om, hvilket sprog skærmbilledet er på (f.eks. foo_japanese.jpg).
- Voksenindhold: Hvis dit spil har voksenindhold, skal du markere mindst fire skærmbilleder som egnede for alle aldre. Egnede skærmbilleder må ikke indeholde splatter, vold eller seksuelle temaer. Disse skærmbilleder kan blive vist udenfor din butiksside, såsom på forsiden. Hvis du ikke har nok skærmbilleder markeret, vises dit spil ikke disse steder, selvom det ellers opfylder kriterierne.
Størrelse: 1280 px x 720 px eller 1920 px x 1080 px
Sidebaggrund Valgfrit
Anvendelse: Dette billede kan bruges som baggrund på din butiksside.
Design: Billedet skal være diskret, så det ikke fjerner fokus fra indholdet på siden. Der anvendes automatisk en skabelon til den uploadede fil. Hvis du ikke uploader dit eget, tager vi automatisk det sidste skærmbillede og genererer et passende baggrundsbillede ud fra det.
Størrelse: 1438 px x 810 px
Assets til bundter
Bundter bruger det samme sæt af assets som andre produkter på Steam, plus et ekstra billede:
Header til bundt
Anvendelse: Dette billede vises i toppen af bundtets side på Steam.
Design: Dette billede bør fokusere på brandingen af dit produkt. Det bedste resultat opnås ved at bruge den samme visuelle identitet, som der bruges til detailemballage eller i markedsføring. Sørg for, at logoet tydeligt kan læses.
Størrelse: 707 px x 232 px