Vi vil sikre os, at vores retningslinjer er så tydelige som muligt, om hvad man bør og ikke bør vise på grafiske elementer, så vi har tilføjet nogle regler her, som træder i kraft d. 1. september 2022, og uddybet nogle eksisterende regler.
Du kan læse hele meddelelsen her:
https://store.steampowered.com/news/group/4145017/view/6232436041608114694Regler for grafiske assets i butikken NYT!
Butikkens grafiske elementer er bannerbilleder (som kaldes kapsler i Steamworks), som repræsenterer dit spil i hele butikken. Du kan finde detaljerede specifikationer og skabeloner i
dokumentationen om grafiske assets til butikken.
- Indhold på de grundlæggende kapsler på Steam er begrænset til spillets illustrationer, spillets navn og en eventuel officiel undertitel. Dette betyder:
- Ingen anmeldelsesscorer overhovedet, herunder Steam-anmeldelser og eksterne nyhedskilder
- Ingen navne på priser, symboler eller logoer
- Ingen markedsføringstekst om rabatter (f.eks. ingen tekst såsom "På tilbud nu" eller "Op til 90% rabat")
- Ingen tekst eller billeder, som promoverer et andet produkt. Dette vil også sige ingen markedsføring af fortsættelser eller andre titler i samme franchise.
- Ingen andre former for lignende tekst.
- Vi forstår godt, at partnere gerne vil snakke om store opdateringer og sæsonbetingede begivenheder, og kunder er ofte glade for at se disse fremhævet i spilkapsler. Men selvom dette indhold ikke er tilladt i spillets grundlæggende kapsler (se første regel ovenfor), så kan man bruge det, hvis der er tale om midlertidige illustrationsskift med følgende begrænsninger:
- Skal bruge illustrationsskift: Når der inkluderes tekst på et grafisk asset, SKAL dette uploades som et illustrationsskift med en begrænset varighed på en måned.
- Tekst skal oversættes: Al tekst, som inkluderes på et grafisk asset, SKAL oversættes til mindst det samme sæt af sprog, som spillet understøtter.
- Beskriv kun nyt indhold: Den eneste ekstra tekst, som er tilladt på en spilkapsel, er ord, som beskriver en stor opdatering til spilindholdet, en ny sæsonbegivenhed, et battle pass, DLC eller lignende indhold til spillet.
Regler for grafiske assets i biblioteket
Grafiske assets i biblioteket er en samling af billeder, som præsenterer dit spil i Steam-biblioteket. Disse indeholder en vertikal kapsel, et megabanner og et logo. Du kan finde detaljerede specifikationer og skabeloner i
dokumentationen om biblioteksassets. Hvert af disse assets har lidt forskelligt indhold og brug:
- Bibliotekskapsel: Dette billede skal inkludere dit spils logo. Det kan også inkludere dit spils undertitel, hvis det er passende. Men der må ikke være anden tekst på denne kapsel.
- Megabanner: Dette billede bør kun indeholde en illustration. Der bør ikke være nogen ord overhovedet i dette asset.
- Bibliotekslogo: Dette billede skal kun indeholde spillets logotype (spillets titel gengivet i din særlige skrifttype) og evt. logobilledet (et ikon, der fremstår sammen med spillets titel) på en gennemsigtig baggrund. Udover spillets logotype skal der ikke være andre ord i dette asset.
Generelle regler for grafiske assets
Udover de specifikke regler ovenfor skal alle kapsler overalt på Steam overholde de grundlæggende regler:
- Kapselbilleder skal indeholde et læseligt produktlogo/-navn og have nøjagtige dimensioner.
- Alle kapselbilleder (butik og bibliotek) skal være egnede for personer på 13 år og derover.
Eksempel
Hvad er passende brug af tekst på butikskapsler? Det er okay at promovere din seneste opdatering eller nyt indhold på en smagfuld måde på butikskapsler, så længe du bruger midlertidige illustrationsskift til dette og oversætter tekst til alle sprog, som dit spil understøtter. Se reglerne ovenfor for detaljer.
Anerkendelser på butikssider
Vi forstår godt, at udviklere ønsker at kommunikere med deres spillere om deres spils kvalitet, og Steam har allerede steder på spilbutikssiderne til at præsentere disse oplysninger. Anmeldelsescitater og anmeldelsesscorer fra pressen samt særlige priser, et spil har vundet, har hver især deres egne dedikerede pladser på butikssiderne på Steam, hvor disse oplysninger kan præsenteres konsistent. Det er også her, at kunderne forventer at finde disse oplysninger. Du kan se vores
dokumentation om anerkendelser på butikssider for at få flere oplysninger.
Reglerne træder i kraft 1. september 2022
Som en påmindelse
træder disse nye regler i kraft d. 1. september 2022, og vi beder alle spiludviklere gennemgå deres grafiske assets og lave de ændringer, der er nødvendige, for at deres assets opfylder de nye regler.
Du kan gennemgå dine grafiske assets ved at gå til "Rediger butik" under dit spil og klikke på fanen "Grafiske elementer". Bemærk: Tjek, om du har nogen aktive
illustrationsskift, da du muligvis også skal opdatere disse.
Spil, som ikke opfylder de nye regler, kan få begrænset synlighed i Steam-butikken og vil ikke kunne deltage i officielle Steam-udsalg og -begivenheder.