Steamworks-dokumentation
Illustrationsskift
Vi har i tillæg til dine standardkapselbilleder indført et nyt værktøj, der kan hjælpe dig med at gøre opmærksom på opdateringer. Illustrationsskift giver dig mulighed for at uploade specialdesignede kapselbilleder til markedsføring af noget bestemt i dit spil og efterfølgende få de særlige billeder til at udløbe automatisk efter et fastlagt tidsrum. Vi anbefaler, at du bruger dette værktøj til større spilopdateringer, turneringer og andre tidskritiske begivenheder.

Kort opsummering

https://www.youtube.com/watch?v=KQSQJ_C5Pco

Illustrationsskift og generelle regler for assets

VIGTIG BEMÆRKNING: Se Regler for grafiske assets for vigtige regler om, hvad der kan og ikke kan inkluderes i grafiske assetkapsler.

Konfiguration

Illustrationsskift konfigureres fra din butiksside i fanen "Grafiske elementer".

  1. Begynd ved at overføre dine normale standardkapselbilleder – detaljerede instruktioner fremgår af dokumentationen om butiksassets.

  2. Når du har overført standardbilleder, kan du oprette et illustrationsskift. Naviger til fanen "Grafiske elementer" under spillets Butiksadministrator, og klik på "Opret et nyt illustrationsskift".

    ArtworkOverride.PNG

  3. Vælg derefter et relevant navn til illustrationsskiftet, vælg et start- og et sluttidspunkt, og klik på den grønne "Gem ændringer"-knap.

    ArtworkOverride_Config.jpg

  4. Nu hvor du har valgt et midlertidigt illustrationsskift i rullemenuen, kan du trække og slippe dine billeder i det blå uploadfelt og klikke på "Upload". Du får vist dine nye specialtilpassede billeder på siden nedenfor. Udgiv så dine ændringer, hvorefter kapselbillederne automatisk udskiftes i det valgte tidsrum. Når sluttidspunktet indtræffer, ændres kapselbillederne automatisk tilbage til standardbillederne.

Illustrationsskift fungerer med oversatte assets præcis som med normale kapselbilleder, så du kan også oversætte dine specialtilpassede kapsler og dermed sikre, at så mange kunder som muligt kan forstå din begivenhed eller opdatering.

Tips og bedste fremgangsmåder

Almindelige scenarier:

  1. Det kan være godt at time indholdsopdateringer og illustrationsskift med spilrabatter.

  2. Hvis du koordinerer et illustrationsskift med en rabat, bør du planlægge illustrationsskiftet, så det starter 5 minutter, inden rabatten træder i kraft, for at sikre, at den nye illustration registreres og inkluderes i ønskelistemails.

  3. Headerkapslen bruges til "Dagens tilbud" og på mange lister i butikken.

  4. Hovedkapslen bruges i ønskelistemails.

Kort opsummering

Her er et par eksempler på kapsler, som vil være gode til midlertidige illustrationsskift. Du kan se, at der er stor variation i udseendet og stilen i disse opdateringer, udvidelser, DLC eller andre nyheder, men fælles for dem er, at de ikke har unødvendige detaljer.

override_example_1.jpgoverride_example_2.jpgoverride_example_3.jpg
override_example_4.jpgoverride_example_5.jpgoverride_example_6.jpg
override_example_7.jpgoverride_example_8.jpgoverride_example_9.jpg