Steamworks-dokumentation
Depoter
Et depot er en logisk gruppering af filer, der alle leveres til en kunde som en samlet gruppe. Depoter identificeres unikt ved et depot-ID. Når en kunde installerer en app, downloades et eller flere depoter og "monteres" på vedkommendes lokale drev i overensstemmelse med reglerne, som er skitseret i Depotmonteringsregler nedenfor.

Depotmonteringsregler

Som beskrevet tidligere konfigureres alle indholdsdepoter til et spil på siden Depoter i App-administratoren. Dette omfatter alle lokaliserede depoter, tilføjelsesdepoter, DLC-depoter osv. Uden andre ændringer monteres alle ejede depoter som standard i den anførte rækkefølge. Depotets navn kan være hvad som helst og er ikke en del af monteringsreglerne.

Depotrækkefølgen definerer monteringsrækkefølgen, og filer i depoter, der er monteret senere, tilsidesætter filer i depoter, der er anført på listen tidligere. Det er således det første depot på listen, der har den laveste prioritet. Hvis du vil ændre depotrækkefølgen, kan du trække og slippe depotposterne til et andet sted. Hvis du vil ændre felter, behøver du bare at klikke på dem.
Brugerfladen på siden Depoter giver dig mulighed for at konfigurere fire forskellige krav.
  • Sprog - Specifikation af et sprog for et depot medfører, at depotets indhold kun downloades til brugere, som kører Steam på det tilsvarende sprog. Hvis dit indhold skal være tilgængeligt for brugere af ethvert sprog, så brug standarden [Alle sprog].
  • OS - Hvis dette er indstillet, monteres depotet kun på systemer med et anførte operativsystem.
  • Arkitektur - Systemarkitektur: Du behøver kun at specificere 32/64 bit arkitektur, hvis du har separate depoter for hver. Hvis du kun har et depot, skal det forblive indstillet til [Alle arkitekturer]
  • DLC - Som standard håndteres DLC-depoter og deres indhold under grundspillets app-ID. Hvis du vil tilbyde en masse forskellige DLC-depoter til dit produkt, skal du aktivere "Administrer DLC-depoter separat". Derefter administreres og overføres DLC-depoter separat under deres eget DLC app-ID. Dette sørger for, at depotlisten for grundspillet er kort, og reducerer klienters download af app-metadata.

Fælles indholdsdepoter

Hvis du har to applikationer, der deler indhold, er det muligt at inkludere depoter fra en masterapplikation i en anden applikation. Hvis du vil tilføje et depot fra en anden applikation, skal du gå til SteamPipe->Depoter under Steamworks-indstillinger og klikke på Tilføj fælles depot for at søge efter det depot, der skal inkluderes (din konto skal have rettigheder til at modificere Steamworks-data på appen, hvorfra du vælger et fælles depot).
Bemærk: Fælles depoter er stadig under udvikling og bør kun bruges, når grundapplikationen er blevet udgivet. Det er i øjeblikket ikke muligt at dele et depot fra en applikation, som ikke er udgivet.

AddingSharedDepot.png

Fælles depoter arver egenskaberne fra den master-app, de stammer fra, herunder sprog, OS, arkitektur og DLC.

sharedDepotProperties.png

Når depoterne er konfigureret som fælles, kan du indstille installationsmapperne, så de er ens for de to applikationer. Dette er et krav, hvis Steam-klienten kun skal gemme én udgave af indholdet på brugerens disk, men installationsmapperne kan være forskellige, hvis det fælles depotindhold er småt. Indstil installationsbiblioteket i afsnittet Generelt under rullemenuen Installation for din applikations Steamworks-indstillinger.

set_install_dir.png