Steamworks-dokumentation
Opsætningsinstruktioner til PC-cafémodellen (inkl. PC-caféserver og indholdscache)
Steams PC-caféserver

Steams PC-caféserver giver licenstagere i Steams program til PC-caféer mulighed for at dele kommercielle licenser i deres lokale netværk. De følgende instruktioner vil guide dig igennem opsætningen af Steams PC-caféserver. Yderligere oplysninger om programmet kan findes her.

Opsætningsinstruktioner

  • Gå til Steamworks-webstedet, og log på med kontooplysningerne til din Steam-hovedkonto. Det er den konto, du brugte til tilmelding og registrering som licenstager i PC-caféprogrammet.
  • Download Steams PC-caféserverfil ved at klikke på linket under sektionen "Værktøjer + links" til højre. Udpak serverfilerne på din harddisk.
  • Opret en ny Steam-konto her, som skal bruges på den enkelte café som serverkonto. Hvis du har flere caféer, skal du have en Steam-serverkonto for hvert sted.
  • Når kontoen er blevet oprettet, skal du gå tilbage til Steamworks-hjemmesiden (du skal sikre dig, at du er logget ind med din Steam-hovedkonto). Gå til "Brugere og tilladelser" i menuen, og vælg "Administrer brugere". På denne side skal du klikke på knappen "Tilføj bruger" og udfylde de nødvendige oplysninger om Steam-serverkontoen, du lige har oprettet. Undlad at give den nogen særlige tilladelser.
  • Gå til siden "Administrer sites", og tilføj en ny café. Det navn, du vælger her, vises også i dine gæsters bibliotek i Steam-klienten. Når det nye site er blevet tilføjet, skal du flytte musemarkøren hen over den. Du burde se et nøglesymbol under sektionen "Serverkonto". Klik på nøglen, og vælg den Steam-serverkonto, du lige har tilføjet. Gentag dette trin, hvis du har flere sites.
  • Vigtigt: Sørg for, at det "Land", du vælger for dit site, matcher det land, som site-serveren er i. Vi kan afvise logins til caféservere fra IP-adresser, hvis land eller region ikke matcher.

    Når du har gennemført ovenstående opsætning, skal du køre serveren på dit lokale netværk.
  • Gå til den mappe, hvor serverfilerne er pakket ud, og dobbeltklik på steamcmd.exe, og indtast oplysningerne for din Steam-serverkonto til sitet. Du kan dobbelttjekke, hvilken konto der er tildelt sitet her ved at logge på din hovedkonto.
  • Den første gang du starter serveren på en ny maskine, skal du indtaste den Steam Guard-kode, som sendes til den e-mailadresse, der er tilknyttet Steam-serverkontoen.
‏‏‎
Indholdscache

Indholdscachen gør det muligt for dig at downloade spilfiler én gang og derefter distribuere dem på dit lokale netværk til individuelle spilstationer. Gæster, som medbringer deres egen computer eller bærbare, kan også tilgå spilfilerne i stedet for at bruge din facilitets båndbredde. Bemærk, at spilfilerne vil blive gemt på din servermaskine, og det kan være nødvendigt at øge pladsen på din harddisk, afhængigt af hvor mange spil, du vil tilbyde.

Konfiguration

For at slå indholdscache til eller foretage ændringer skal du gå til "Indstillinger" og vælge "Indholdscache" i rullemenuen.

settings.png

Når et spil startes for første gang på dit netværk, vil downloadanmodningen blive sendt til servermaskinen. Hvis spilfilerne ikke er cachelagret på serveren endnu, vil serveren downloade dem automatisk, cachelagre dem og sende dem tilbage til klientmaskinen. Hvis spilindholdscachen allerede er tilgængelig på din server, vil serveren automatisk sende filerne til klientmaskinen.

‏‏‎

Ofte stillede spørgsmål


  • Er der nogen særlige krav til den type hardware, jeg bruger til PC-caféserveren til Steam?

    For at køre en PC-caféserver til Steam skal du blot have en sikker PC med Windows 7 eller Windows 10 tilsluttet sitets netværk. Du vil også kunne køre den på Windows Server 2012 R2 og 2016. Hvis du også bruger PC-caféserveren som server til indholdscache, anbefaler vi, at den har tilstrækkelig plads til at understøtte 1 TB indholdsdata.

  • Skal klientmaskinerne være på det samme netværk som PC-caféserveren?

    Ja, det vil kun fungere korrekt, hvis serveren og spilstationerne er på det samme undernet. Pakker videresendes ikke til andre undernet, og kun klientmaskiner, som er på det samme netværk, har adgang til licenspuljen og indholdscachen.

  • Provider authentication FAILED: Den konto er ikke tilknyttet nogen sites

    Denne fejl indikerer som regel, at den konto, der bruges til PC-caféserveren, ikke er blevet tilføjet sitet på Steamworks-partnersiden endnu. Gå til Steamworks, og kontrollér, at du logger på med din hovedkonto. Du kan dobbelttjekke kontooplysningerne under "Sites" øverst eller ved at klikke her. Hvis der ikke er tilknyttet en serverkonto endnu, skal du først tilføje en serverkonto til licensaftalen ved at klikke på "Administrer brugere" på Steamworks-siden. Når det er gjort, vil du kunne tildele den en site. En serverkonto er dybest set en Steam-konto, som ikke ejer noget.

  • Hvilke porte bruger PC-caféserveren til Steam?

    PC-caféserveren bruger UDP-broadcastpakker via port 27036 til at give meddelelse om sig selv over for Steam-klienter på netværket. Klientmaskinen skal kunne modtage disse pakker for at kende til PC-caféserveren. Derefter opretter Steam-klienten forbindelse til serveren via en TCP-forbindelse på port 27037. Servermaskinen skal tillade TCP-forbindelser på porten. Du kan se en komplet liste over porte og protokoller for Steam her.

  • Kan jeg slå den automatiske aflogningsfunktion på mit netværk fra?

    Steam-PC-caféserveren sørger for, at inaktive Steam-konti logges af automatisk efter et vist stykke tid. Vi anbefaler på det kraftigste, at du ikke slår denne funktion fra, da den er meget nyttig for kunder, som har forladt PC'en uden at logge af deres Steam-konto. Hvis du vælger at deaktivere funktionen, anbefaler vi, at du giver dine gæster besked. For at deaktivere funktionen skal du gå til serverfilplaceringen og åbne steamconsole.cfg med et tekstredigeringsprogram. Hvis du tilføjer den følgende kommandolinje, deaktiveres den automatiske aflogningsfunktion på dit netværk, når serveren er aktiv: @bSiteLicenseAllowCachedClientCredentials 1