Uden tilknytning

Hjem Dokumentation og hjælp
Steamworks-dokumentation
Bedste fremgangsmåder for markedsføring

Oversigt

Hvis du ønsker at få din titel på Steam eller allerede har udgivet på Steam, har vi nogle forslag og gode fremgangsmåder til at hjælpe dig med at tænke på og stille de rigtige spørgsmål om markedsføring. Mange af disse oplysninger er hentet fra Dev Days.

Alle Dev Days-foredragene kan ses her.

Nyttige fremgangsmåder

Følgende forslag kan hjælpe dig med at overveje markedsføring og forretningsmæssige beslutninger ved levering på Steam. Forslagene er ikke en vejledning, som du absolut skal følge for at få succes, og heller ikke en erstatning for at skabe et godt spil.

  • Behandl dit projekt som et unikt markedsføringsproblem – En markedsføringsplan for én titel kan ikke nødvendigvis overføres til en anden. I stedet for at se på, hvordan du kan proppe din titel ind i en færdigpakket markedsføringsstrategi, så tænk på, hvordan du kan eksperimentere med forskellige aspekter af markedsføring og måle virkningen tidligt. Dette vil hjælpe dig med at finde den bedste fremgangsmåde for din titel.

  • Start markedsføring tidligt – Start med de små ting. Hvis det er din første titel, er der stor sandsynlighed for, at det også er dit første forsøg på at markedsføre et produkt. Hvis du er som de fleste andre, bliver dit første forsøg ikke særligt godt, så få noget erfaring. Det kræver hårdt arbejde at lære at tale meningsfuldt om din titel på en måde, der er interessant for dit publikum. Vær forberedt på at fejle mange gange – øv dig i små trin.

  • Tilføj funktioner og værktøjer, der giver mening for dit spil og dine kunder – Der er mange funktioner, som er tilgængelige for dig på Steamworks, men det er ikke sikkert, det giver mening at implementere dem alle i dit spil. Find ud af, hvilke funktioner der har værdi for dine mål og dine kunder.

  • Lanceringsdagen er startlinjen, ikke målstregen – Der er stor sandsynlighed for, at det spil, du lancerer på lanceringsdagen, ikke er så godt, som det kan blive. Hvis du er seriøs omkring at lave et fantastisk produkt, skal du fortsætte med at lave programrettelser og opdatere dit spil. Det er også meget sandsynligt, at der er uventede problemer ved lanceringen, og du skal sikre dig, at du og dit hold kan løse eventuelle uventede problemer.

  • Vær opmærksom på udgivelsestidspunktet – Det er vigtigt at huske, at du konkurrerer med andre titler om folks penge og tid. Hvis du har en ny titel, er det bedst at undgå at lancere tæt på længe ventede spil og store begivenheder såsom GDC, PAX eller E3. Det er en god idé at bruge Steams "Kommer snart"-liste for at se, hvilke lanceringsplaner der er omkring datoen for dit spil.

  • Opbygning af en historie i dine programrettelsesnoter vil være en god idé – Programrettelsesnoter er fantastiske at dele med dit eksisterende netværk, men de fortæller ikke en historie. Du skal sørge for, at hvis nogen, der ikke kender spillet, læser dine programrettelsesnoter, så forstår de, hvorfor opdateringen er så fantastisk.

  • Det skal ikke være komplekst at købe dit spil – At have et komplekst tilbud i din butik er ikke det samme som værdi. Du skal sælge dit spil på en måde, der er nem for kunderne at forstå.