Steamworks-dokumentation
Administrer din Steamworks-konto

Oversigt

Steamworks har et robust værktøj til brugeradministrering, som lader administratorer definere tilladelser for adgang, redigering og udgivelsesindstillinger og oplysninger for dine applikationer på Steam.

Hvis du er markeret som administrator på din Steamworks-konto, kan du administrere brugere og tilladelser på siden Brugere og tilladelser. Hvis du ikke er en administrator, vil du se en lister over dine administratorer på højre side af Steamworks-hjemmeside, som du kan kontakte for at anmode om yderligere tilladelser, som det passer.

Administrer brugere

Hvis en anden brugerkonto skal have adgang til at administrere dit spil i Steamworks, skal du først tilføje brugeren ved at sende vedkommende en invitation på siden Tilføj/administrer brugere. Invitationsprocessen er som følger:

  • Indtast den nye brugers e-mailadresse. E-mailadressen behøver ikke at matche en eksisterende Steam-konto.
  • Den inviterede bruger får tilsendt en e-mail med invitationen og et link til at acceptere den.
  • Når invitationen er blevet accepteret, får du en e-mail om, at brugeren har accepteret den. Du og en anden administrator på Steamworks-partnerkontoen skal godkende eller afvise bekræftelsen inden for 7 dage.
  • Når dette er bekræftet, får den inviterede bruger en sidste e-mail, som byder vedkommende velkommen til Steamworks, og du kan tilføje brugeren til forvaltningsgrupper med tilladelser for grupper og spil.

Når du tilføjer en bruger og vælger bestemte tilladelser, tildeles brugeren kun disse tilladelser for applikationer, som på nuværende tidspunkt er i gruppen "Alle". Gruppen "Alle" oprettes automatisk for hver Steamworks-partnerkonto. Brugere med administratortilladelser kan fjerne specifikke applikationer fra gruppen "Alle", hvis det foretrækkes at administrere mere specifik adgang til bestemte spil via grupper.

Historik over brugerinvitationer

Du kan se en historik over sendte, afventende og bekræftede brugerinvitationer i Steamworks-partnergruppen via siden Historik over brugerinvitationer.

Brugerhistorik

Du kan se en historik over brugere i din Steamworks-partnergruppe via siden Brugerhistorik. Der kan du finde en detaljeret rapport over, hvornår brugere blev tilføjet eller fjernet, af hvem og med hvilke tilladelser.

Administrer grupper

Tilladelser til at udføre opgaver inden for Steamworks styres gennem grupper. Disse grupper er en samling af applikationer og brugere, hver med deres egne specifikke tilladelser til, hvad de kan administrere med hensyn til applikationer i gruppen.

Hver partnerkonto har en "Alle"-gruppe med alle applikationer, som er tilknyttet den pågældende partnerkonto. Hvis du har brug for at give en bruger adgang til nogle applikationer på din partnerkonto, men ikke alle, kan du oprette en ny gruppe og tilføje brugeren til gruppen. Tilladelserne, som du angiver for brugeren, vil kun gælde for applikationerne i den pågældende gruppe. Gå til siden Tilføj/administrer grupper for at administrere dine grupper.

Tildeling af tilladelser

Administratorer kan kun give tilladelser, som de selv har. Hvis en administrator for eksempel ikke har tilladelsen "Administrer priser og rabatter" på sin konto i gruppen "Alle", vil administratoren ikke kunne give den tilladelse til andre.

Fuldmagt

Fuldmagt er en specifik type af administrative rettigheder, som håndteres anderledes end andre tilladelsestyper. Fuldmagt tillader brugeren at:
  • se og lave ændringer i bankkontooplysninger
  • se og lave ændringer i skatteoplysninger
  • se og lave ændringer i betalingstærskler
  • underskrive juridiske aftaler og
  • indlede og acceptere overdragelse af applikationer.

Derfor er fulmagtsrettigheder begrænsede. For at anmode om, at en bruger får tildelt fuldmagt, skal du kontakte Steam-udgivelsesteamet. Vi anbefaler, at du med jævne mellemrum gennemgår, hvem der har dette niveau af rettigheder.

Brugertilladelser

Der er to typer af brugertilladelser i Steamworks: Partnertilladelser og gruppetilladelser.

Partnertilladelser

Partnertilladelser gælder for hele Steamworks-partnerkontoen. Nuværende tilladelser inkluderer:


icon_star.png Administrator Tillader brugeren at administrere andre brugere og tilladelser på partnerkontoen. Kun brugere med administratorrettigheder kan betale Steam-appgebyret og aktivere appkredit. Se Steam-appgebyr for at få flere oplysninger.
icon_actual_authority.png Fuldmagt Denne tilladelse gives kun til den konto, som er ansvarlig for at signere dokumenter på vegne af din organisation, og kan ikke gives til brugere af andre end Valve. Brugeren med fuldmagt kan indtaste og ændre bank- og skatteoplysninger og acceptere juridiske aftaler på vegne af din organisation, inklusive retten til at starte og acceptere overførsler. Hvis der ikke er nogen på din Steamworks-konto, som har fuldmagt, eller hvis du har brug for at angive en ny bruger som fuldmagtshaver, skal du kontakte Steam-udgivelsesteamet.
Administrer brugereBrugeren kan tilføje og administrere tilladelser for andre brugere. Du skal have denne tilladelse i forvejen, før du kan give den til andre brugere.
Vis finansielle dataBrugeren kan se finansielle data for alle applikationer på partnerkontoen. Dette erstatter gruppetilladelsen "Se finansielle oplysninger".
Modtag Steamworks-kommunikationBrugeren modtager e-mails fra Valve om kommende kampagner, særlige begivenheder og meddelelser om nye funktioner på Steam. Uden denne tilladelse kan du stadig modtage andre notifikationer såsom nøgleanmodninger, gennemgang af butikssider og builds, juridiske meddelelser og Steamworks-gruppemeddelelser. Når den er aktiveret, skal brugeren bekræfte sin e-mailadresse for at begynde at modtage e-mails. Klik her for at få nærmere oplysninger

Gruppetilladelser

Gruppetilladelser tildeles for et individ i en tilladelsesgruppe. Tilladelserne gælder så for den pågældende bruger til alle applikationer i gruppen. For at tilføje og administrere brugere skal du gå til siden Tilføj/administrer brugere.

Her er en liste over de nuværende tilladelser, og hvad de gør:

Kun synlighedIngen tilladelse til at administrere applikationer, men som medlem af Steamworks-partnergruppen kan personen tilgå applikationer via udviklerpakkerne og får adgang som "moderator" til Steam-fællesskabet for alle applikationer i gruppen.
Rediger app-metadata Giver tilladelse til at uploade depoter, teste Steamworks-funktioner, definere pakker, præstationer, førertavler, slå byttekort op osv. Giver også adgang og betegnelse som administrator til Steam-fællesskabet for alle applikationer i gruppen.
Rediger app-markedsføringsdata Giver tilladelse til at redigere og udgive butikssideoplysninger såsom spilbeskrivelse, markedsføringsbillede og videoer. Inkluderer også adgang til markedsføringsværktøjer såsom synlighedsrunder.
Rediger oversættelsesdata til butikken Giver tilladelse til at redigere alle data på indstillingsfaner i butikken med et eller flere felter til oversættelse, f.eks. produktbeskrivelse og grafiske elementer. Giver ikke tilladelse til at udgive eller til markedsføringsværktøjer såsom synlighedsrunder. Bemærk: Dette er en delmængde af funktionaliteten "Rediger app-markedsføringsdata".
Se data om marketingtrafik Giver tilladelse til at se trafikdata i sektionen "Markedsføring og synlighed" på applandingssiden. Her kan der findes interne trafikdata fra Steam-butikken, eksterne butiksdata, data om opstart og synlighedsrunder til opdateringer samt UTM-analyser. Visse data i disse sektioner kan desuden downloades i .csv-format.
Udgiv app-ændringer på Steam Giver tilladelse til at udgive ændringer for din titel, som er foretaget i Tekniske værktøjer > Rediger Steamworks-indstillinger på Steamworks-udviklersiden.
Se fejldata Giver tilladelse til at se fejlrapporter for din titel (hvis titlen har Steamworks-fejlrapportering integreret).
Generer Steam-nøgler Kan anmode om partier af CD-nøgler til din applikation eller uploade tredjepartsnøgler. Læs mere om produktnøgler her.
Se finansielle oplysninger Kan se udsalg og downloade data for din applikation og dine pakker.
Administrer signering Kan administrere digital signering for din titel. Dette aktiverer håndtering af Anti-Cheat- og SDK Auth-indstillinger for en applikation.
Økonomi-/værkstedssupport Lader brugeren se/give økonomigenstande i økonomiunderstøttelsesværktøjet på partnersiden.
Økonomi-/værkstedssupervisor I øjeblikket samme funktionalitet som økonomi- og værkstedssupport ovenfor.
Administrer priser og rabatter Lader brugeren foreslå prisændringer og tilmelde titlen til rabatter og kampagner. Se dokumentationen Prisfastsættelse for yderligere oplysninger. BEMÆRK: Denne tilladelse er nødvendig for at gennemføre udgivelsesprocessen, udgive en "kommer snart"-side eller udgive et produkt.
Broadcast direkte Lader brugeren broadcaste officielle livestreaminger for dine applikationer.