Steamworks-dokumentation
Administration af applikationer

Oversigt

En vigtig del af at administrere din Steamworks-partnerkonto er at beslutte, hvem der har adgang til dine applikationer, og hvilke former for adgang du vil give dem. Den konfiguration, du vælger, kan være forskellig alt efter dit forhold med individuelle brugere og hold. For eksempel hvis dit spil distribueres på Steam af en udgiver, er det nyttigt for både udgiveren og udviklingsstudiet at få adgang til spillet, selv hvis betalinger for salg af spillet kun vil gå til en af parterne. Der er et par måder, du kan give andre adgang til dine applikationer.

Du kan læse mere om, hvordan Applikationer fungerer på Steam, eller lære mere om Administrer din Steamworks-konto.

Metode 1: Individuelle Steam-konti/grupper

Med denne metode skal en administrator skabe en gruppe på din partnerkonto, som kun inkluderer adgang til specifikke applikationer, og derefter direkte tilføje individuelle Steam-konti til gruppen. For at oprette og administrere grupper skal du besøge Tilføj/Administrer grupper.

Denne metode har følgende fordele:
  • Du kan udtrykkeligt angive tilladelser for hver enkelt brugerkonto.
  • Du kan kontrollere præcist, hvilke individuelle brugerkonti har adgang til din applikation.
  • Du kan kontrollere præcist, hvilke pakker der tildeles automatisk til de individuelle brugerkonti i gruppen. Læs mere om Automatisk tildelte pakker.

Metode 2: Flere Steamworks-partnerkonti

Denne metode kan være nyttig, når en udgiver deler adgang med et udviklingsstudie, eller når begge parter allerede har Steamworks-partnerkonti sat op. Hvis du vil tillade flere Steamworks-partnerkonti på den samme applikation, kan du læse Deling af appadministration.

Denne metode har følgende fordele:
  • Du kan forhindre adgang via udviklerpakker til andre applikationer på din konto.
  • Du kan uddelegere administration af individuelle brugerkonti til ejeren af den anden Steamworks-partnerkonto.

Potentielle ulemper inkluderer:
  • Du vil ikke kunne administrere individuelle tilladelser. Alle Steamworks-partnere vil have fuld adgang til at administrere applikationen indenfor deres egen Steamworks-konto.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan du vælger at administrere applikationer på din konto, er i sidste ende fuldstændigt op til dig. Der er ikke en enkelt korrekt måde at gøre det på, så det afhænger af, hvordan dine hold er organiseret, om du samarbejder med en udgiver og dine egne præferencer.
  • Kan jeg få adgang til salgsrapporter i realtid, hvis mit spil bliver udgivet af en anden virksomhed?

    Sv. Ja. Din Steam-konto skal enten tilføjes til udgiverens Steamworks-konto, eller din egen Steamworks-konto kan få adgang til at se salgsrapporter. Hvis du ønsker sidstnævnte, skal du have hjælp fra Valve for at få det sat op.Kontakt Valve, hvis dette er tilfældet.
  • Hvis mit spil er udgivet af en anden virksomhed, hvordan opretter jeg så en ny Steamworks-konto uden at oprette en ny app og betale appgebyret?

    Sv. Du kan tilmelde dig som en begrænset Steamworks-konto ved at følge dette link. Tilmeldingsprocessen omfatter kun NDA'en samt en række kontaktoplysninger om virksomheden eller individet. Hvis du også har behov for at indtaste bank- og skatteoplysninger for at modtage betaling, bør du ikke vælge denne mulighed.

Overdragelse af applikationer

Hvis du har brug for at overdrage et spil eller en anden applikation til en anden Steamworks-partnerkonto, kan dette gøres gennem et indbygget sæt værktøjer på Steamworks-hjemmesiden. Disse værktøjer administrerer godkendelsesprocessen og har en historik over overdragelser.

Se Overdragelse af applikationer for flere oplysninger, krav og ofte stillede spørgsmål.