Steamworks-dokumentation
Applikationsindstillinger for virtual reality

Oversigt

Du kan administrere virtual reality-indstillingerne for din applikation på Steamworks to steder:
  • Steamworks-indstillinger: Indstil bindingstilstanden for input i SteamVR, samt startparametre, for din applikation.
  • Butiksside: Beskriv VR-kravene og understøttede konfigurationer.

Steamworks-indstillinger

Steamworks-indstillingerne lader dig definere bindingstilstanden for input i SteamVR for din applikation og definere startparametre.

Klik på linket "Rediger Steamworks-indstillinger" på applikationens startside for at komme i gang.

steamworksettings.PNG

Under "Applikation" skal du vælge "Virtual reality".

vrsettings.PNG

På denne side kan du definere, hvilken slags bindingstilstand for input i SteamVR din applikation skal bruge.

Ved brug af OpenXR vil bindingsopsætningen have stor betydning for, hvor mange brugere der kan købe og spille spillet. Hvis du anbefaler inputbinding til Meta Quest 2-controllere, når du indsender spillet, genbinder SteamVR automatisk de fleste controllertyper, så de fungerer. Følgende controllerprofiler bør have tilpassede bindinger, fordi det er vanskeligt at genbinde dem automatisk:
  • HTC Vive-controllere
  • Valve Index-controllere
  • Windows Mixed Reality-controllere

Hvis du udvikler med OpenVR, vil din applikation automatisk understøtte alle nuværende og fremtidige OpenVR-understøttede HMD'er, f.eks. HTC Vive, Oculus Rift eller Windows Mixed Reality-enheder. Du kan også distribuere dit oprindelige Oculus SDK-build til Rift-brugere, hvis du foretrækker det.

Læs mere om OpenVR i det officielle GitHub-repository.

Startparametre


Du skal definere mindst én VR-startparameter for din applikation, inden VR-understøttelse slås til. Startparametre fortæller Steam, hvordan din applikation skal håndteres, når brugere starter den i deres bibliotek. Du kan også bruge startparametre til at lade brugere vælge mellem forskellige tilstande (ikke-VR, VR, Vulkan osv.).

Startparametre kan knyttes til bestemte grene, eksekverbare filer eller kommandolinjeargumenter for din applikation. Du kan for eksempel have kommandolinjeargumentet "mygame.exe --novr", som starter i skrivebordstilstand. Med startparametre kan du lade brugere vælge disse muligheder på en mere intuitiv måde.

Vælg "Rediger Steamworks-indstillinger" fra app-startsiden for at angive startparametre. Under "Installation" skal du vælge "Generelt".

launchoptions.PNG

Der skal defineres mindst én startparameter for hver applikation. Hvis du udviklede din applikation med OpenVR-SDK'en, skal du vælge "Start SteamVR-app". Du kan tilføje yderligere startparametre alt efter applikationens behov ved at klikke på "Tilføj ny startparameter". Steam ser efter, om der er en startparameter for VR for at tilføje noget af VR-informationen til din butiksside.

thelablaunchoptions.PNG
Startparametre for "The Lab"

Butikssideindstillinger


Du kan også administrere, hvilke virtual reality-indstillinger der er synlige på din butiksside i Steam. For at komme i gang skal du vælge "Rediger butiksside" på applikationens startside. Vælg derefter fanen "Grundlæggende information", og rul ned til "Understøttede platforme".

SystemRequirementsVRFields.png

I felterne under "VR-enheder og understøttelse:" skal du beskrive SDK'erne og de specifikke enheder, dit spil understøtter. Start med SDK'en såsom OpenXR eller SteamVR, og beskriv derefter individuelle headset, controllere og/eller krav til rumstørrelse.