Steamworks-dokumentation
Museregioner
Visse input kan knyttes til "museregioner", som sender museinput til spillet, men binder inputtets totale bevægelsesområde i skalaen 1:1 til skærmpladsen, hvilket betyder, at berøring af et bestemt sted på for eksempel en touchpad altid vil placere markøren på det samme sted på skærmen. Ud over at dette fungerer godt i spil, der styres fra oven, kan regioner begrænses til visse områder på skærmen, skaleres, strækkes og tilstandsskiftes, så der kan vælges minikort, værktøjslinjer, inventar osv.

Du kan for eksempel bruge denne ældre tilstand for spil, der kræver præcise klik på UI-elementer på bestemte steder.

Bemærk, at museregioner ikke udløser nogen handlinger eller musehændelser automatisk. Som standard styrer de kun musens position. Hvis de også skal udløse handlinger eller musehændelser, skal du specifikt anvende de pågældende bindinger i din konfiguration.

Eksempler


The Banner Saga

banner_saga_mouse_regions.png

Dette spil har taktiske, turbaserede kampe, og på denne skærm er der et HUD-element nederst til venstre, hvor du kan vælge forskellige karakterer. Ved at placere en oval museregion i nederste venstre hjørne og binde det til trackpaden på Steam Controlleren kan vi nemt vælge en karakter ved blot at swipe til venstre eller højre og klikke.

Empires of the Undergrowth

empires_of_the_undergrowth.png

Dette er et realtidsstrategispil med insekttema. I nederste venstre hjørne er der et minikort, og hvis vi placerer en museregion i det område, vil vi kunne rulle rundt og hurtigt vende opmærksomheden mod de steder, hvor det er nødvendigt.

Synlige museregioner


Hvis du vælger "Slå controller-HUD til/fra" i Big Picture-tilstandsoverlayet, vil du se et omrids af museregionen på skærmen, hvilket er nyttigt, når du først konfigurerer den.

toggle_controller_hud.png

Museregionens form afhænger af controlleren og inputtet. PS4-controlleren for eksempel har en rektangulær trackpad, hvilket giver en rektangulær museregion, hvorimod Steam Controlleren har en rund trackpad, så museregionerne vil være runde.

Enhed Input Museregionens form
Generisk gamepad Joystick Cirkel
PS4-controller Trackpad Rektangel
PS4-controller Gyro Rektangel
PS4-controller Joystick Cirkel
Steam Controller Trackpad Cirkel
Steam Controller Gyro Rektangel
Steam Controller Joystick Cirkel
Xbox-controller Joystick Cirkel


Konfigurationsskærmen for museregioner ser således ud:

mouse_region.png

Grundlæggende indstillinger

Regionsstørrelse


Dette vil skalere størrelsen af regionen, som er afbildet til det ydre område af fladen/styrepinden. Du kan angive en værdi mellem 0,0 og 1,0, og standardværdien er 0,8.

Ved 0,8 dækker museregionen hele skærmfladen på en almindelig 16:9-skærm, uanset om museregionen er rektangulær eller rund. En rektangulær museregion vil svare til skærmens grænser i forholdet 1:1. En rund region i denne størrelse vil gå langt nok til at omfatte hele skærmen.

Skala for vandret/lodret region


Dette vil skalere regionen langs en af akserne. Acceptable værdier er mellem 0,0 og 1,0. Hvis du sætter den vandrette og lodrette skala til forskellige værdier, vil du kunne strække museregionen og få forskellige rektangulære og/eller ellipseformede figurer.

Vælger du 0,0 for begge skalaer, komprimeres museregionen til et punkt.

Klikbinding


Denne handling udføres, når du klikker med fladen/styrepinden.

Berøringsbinding

(kun touch-styring)

En handling kan sendes, når fladen berøres. Denne knap bliver sluppet, når du ikke længere rører den.

Vandret/lodret position


Gør det muligt at angive en position på skærmen, som museregionen er centreret omkring. Bemærk, at 0,0 repræsenterer øverste venstre hjørne af skærmen, og 1,1 repræsenterer nederste højre hjørne.

Dette er midterpunktet for museregionen, så hvis du placerer et centrum for en museregion i et af skærmens fire hjørner, vil kun 1/4 af museregionens område være tilgængeligt i praksis – bevægelser uden for skærmen vil gå tabt.

Haptisk styrke


Dette angiver styrken af den haptiske feedback (vibrationer i trackpaden).

Yderligere indstillinger

Flyt mus til region ved tilstandsskift

(hvis den bruges med tilstandsskift)

Når tilstandsskift slås til, styrer dette, om musen skal flyttes til regionens centrum eller ej.

Flyt mus tilbage ved stop


Dette styrer, om musen skal flyttes tilbage til den tidligere position, når denne museregion ikke længere modtager input. Dette sker, når inputkilden, der styrer den, ikke længere modtager input, eller når tilstandsskiftet, der udløste det, ophører.

Musedæmpning ved aftrækkertryk


Denne indstilling fungerer ikke med museregioner og vil blive fjernet snart.