Steamworks-dokumentation
Steam-netværk
Vi har et par forskellige netværks-API'er, som kan bruges til at sende beskeder mellem spillere.

Vores nyeste API'er videresender automatisk pakker gennem Valve-netværket, hvilket sikrer, at spillere og spilservere er beskyttet. Det giver en højere ydeevne og bruger et pålidelighedslag med en højere kvalitet. Det understøtter også almindelig UDP-forbindelse. En open source-version er tilgængelig på github.
  • ISteamNetworkingMessages er en grænseflade på højt niveau til at sende meddelelser til vilkårlige peers. Det er ligesom UDP i den forstand, at forbindelseshandles ikke bruges. Du angiver meddelelsens modtager hver gang, du sender en besked, i stil med sendto() socket-funktionen. Du behøver ikke at vælge en peer til at være "klienten" og starte forbindelsen, og serveren behøver ikke at "lytte" efter klientforbindelser eller "acceptere" dem. Alle peers kan sende beskeder med det samme. Fordi det ligner UDP meget, kan det være den nemmeste API til at overføre eksisterende UDP-kode. Men ulig rå UDP understøtter API'en beskeder, som er større end en enkelt pakke, og leverer beskeder pålideligt. Trafikken videresendes gennem Valves backbone eller via en direkte forbindelse, som kan oprettes, når det er passende.
  • ISteamNetworkingSockets er en forbindelseshandle-orienteret grænseflade på lavniveau til at sende og modtage beskeder.
  • ISteamNetworkingUtils har diverse værktøjer, inklusive værktøjer til at estimere ping-tider mellem vilkårlige internetværter.
  • steamnetworkingtypes er en overskrift, som har mange almindelige typer og værktøjer.
  • Steam Datagram Relay er en tjeneste til overførsel af din spiltrafik over Valves backbone. Dette forhindrer IP-adresser i at blive afsløret og forbedrer i mange tilfælde pingtider og forbindelseskvaliteten. Alle P2P-forbindelser videresendes automatisk over Valves backbone, når det er passende. Dette dokument beskriver, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at bruge SDR til dedikerede serverspil for at optimere pingtider og beskytte servere mod DoS-angreb.

ISteamNetworking er en ældre, udfaset API. Hvis det er den, du bruger, bør du overveje at migrere til en nyere API snart, da vi muligvis fjerner denne API fra SDK'en i en fremtidig udgivelse.

Denne API fungerer bedst, når den bruges med Steam-matchmaking og lobbyer. Afhængigt af pakketyperne kan du dirigere alt gennem en spiller, der fungerer som vært (typisk ejeren af lobbyen), eller en spilserver, eller du kan sende alt direkte ud til hver spiller.

Der er mange gode artikler om forskellige netværksemner på internettet. Et par anbefalinger fra os:

Læs Steamworks-API-eksempel på applikation (SpaceWar) for at se et eksempel på, hvordan man kan bruge ISteamNetworkingSockets til klient-server-kommunikation.